Mere Kvalitet i børnegymnastikken

Vil man have inspiration til træningen af de lidt dygtigere børn eller til aktiviteter i daginstitutioner og skole, så er der også mulighed for det.

 

KiB2 kursus
Har foreningen haft sine trænere på Kvalitet i børnegymnastikken kursus, kan man bestille et KiB2 kursus. KiB2 kurset er for trænere, der arbejder med børn, der kan:
- stå sikkert på hænder
- lave en sammenbøjet salto
- lave araber-flikflak

KiB2 kurset er altså målrettet trænere, der arbejder med letøvede gymnaster og som har kendskab til Kvalitet i børnegymnastikken træningskonceptet. Har man ikke det, må man indstille sig på at skulle sætte sig lidt ind i konceptet før kurset. KiB2 kurset gennemgår nemlig den progressive træning frem mod følgende spring:
- baglæns salto
- araber-flik-baglænder
- salto med skrue
- kraft-salto
- strakt overslag

OBS: Foreningen skal skaffe gymnaster (kaniner), der kan udføre de spring, der undervises i.

 

Kursus for skole og institutioner
Skoler og institutioner kan bestille kursus i træningsmetoden. Kursustager lægger lokale (gymnastiksal) til, sørger for redskaber og evt. forplejning af kursister og instruktør. Kursuslængde og -indhold tilpasses efter ønske. Kontakt udviklingsleder Betina Juul Nielsen for nærmere information og bestilling.

 

 

Få nyhederne direkte
Tilmeld dig GymNYT - Vi holder dig opdateret ugentligt